Vigtig info:
Hvis du vil arbejde med aktier og/eller investering, findes der ikke én rigtig vej til dette. Der er et hav af muligheder, når det kommer til uddannelser. Det gælder både ungdoms- og videregående uddannelser.
Det er vigtigt at forstå, inden du læser dette indlæg. Her kan du se forskellige eksempler på, hvad man kan uddanne sig til, hvis man gerne vil beskæftige sig med aktier og investering i fremtiden.
Folkeskolen
I Danmark starter alle i folkeskolen, som strækker sig fra fra 0.- til 9. klasse. Enkelte vælger også at fortsætte i 10. klasse på en almindelig skole, mens andre vælger en efterskole.
Efter folkeskolen skal man enkelte vælge, hvad der skal ske.
Er aktier og investering spændende, eller interesser du dig for tal og økonomi, kan du med fordel tage en 3-årig gymnasial uddannelse, HF eller Eux.
Ungdomsuddannelse
Alle unge mennesker står med valget…. hvilket er svært! – “Hvad skal jeg vælge efter folkeskolen?”
Det er et svært valg for de fleste, da det påvirker deres fremtid og voksenliv, hvilket blot gør det til et stort og svært valg.
Vil du gerne på sporet af aktier og investering, skal du vælge noget, hvor økonomi, investering og tal indgår. Det behøver ikke indebære alle tre fag, men det er en fordel at stifte bekendtskab med økonomi, investering og tal.
Der er tre muligheder, hvis man vil dette:
1. 3-årig gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX)
2. 2-årig gymnasial uddannelse (HF)
3. Kombination af gymnasial- og erhvervsuddannelse (Eux)
Det er en fordel at overveje, hvad du vil efter ungdomsuddannelsen – men hvorfor det?
Valget af ungdomsuddannelse kan åbne op for bestemte muligheder efterfølgende, ligesom det også kan formindske dine muligheder.
Blandt andet kan man vælge HHX, som tilbyder fag så som virksomhedsøkonomi og investering. De tilbyder ligeledes studieretninger, hvor matematik og økonomi er i fokus. Her får man blandt andet matematik på A-niveau, hvilket er en fordel fremadrettet, når man søger uddannelser med økonomi, investering og tal.
Du kan altid nå det.. bare rolig!
Har du f.eks. ikke haft matematik på A-niveau – så kan du altid læse det senere som et sidefag. På den måde får du opgraderet/opjusteret faget, så du kan søge uddannelser, hvor de kræver matematik på A-niveau.
Videregående uddannelse
Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til videregående uddannelser. Her har vi lavet en lille liste med uddannelser, som man kan tage i relation til aktier og investering.
1. Professionsbachelor i Finans
Uddannelsen er en 3,5-årig uddannelse, som kan læses i 8 forskellige byer.
En Finansbachelor klæder dig på i økonomi – herunder privatøkonomi, men i den grad også de finansielle markeder.
2. Erhvervsøkonomi HA (Bachelor) og Erhvervsøkonomi, cand.merc. (Kandidat)
Begge uddannelsesforløb foregår på universitet, og tager tilsammen fem år at læse. Bacheloren (3 år) kan læses 10 forskellige steder, mens kandidaten (2 år) kan læses 9 forskellige steder.
En Bachelor i Erhvervsøkonomi giver en solid teoretisk og praktisk viden om virksomheder og deres virke. Uddannelsen klæder dig på til at løse konkrete erhvervsøkonomiske problemstillinger, så du kan skabe værdi og gøre en forskel i erhvervslivet.
Efter endt bachelor kan man vælge mellem 8 kandidater heriblandt en kandidat i Finansiering, Økonomistyring, Revision eller Business Data Science, hvis man ønsker at gå i en økonomisk retning. De andre kandidater hedder ‘Marketing and Sales’, ‘Organisation, strategi og ledelse’, International business og Innovation management.”
Læs mere om uddannelsen her.
Amalie – Studievejleder for HA & Cand. merc – Business School Aalborg University
3. Journalistuddannelsen
Uddannelsen kan læses 3 forskellige steder i landet, og den tager mellem 2-4 år at læse afhængig af uddannelsesstedet.
Som journalist kan du blandt andet arbejde for medier, som skriver og beretter om aktier, investering og finans. Journalistuddannelsen giver ikke adgang til et arbejde med aktier og investering som udgangspunkt. Her skal man selv opsøge nyhedsbureauer og medier, som beskæftiger sig med aktier og investering.
Dette indlæg skal kun læses som inspiration. Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge, opfordrer vi til, at du taler med en studievejleder eller karrierevejleder
Læs også:
Sæt fokus på valget med Aktiedysten
Læs artiklen på svensk her Der er få tidspunkter, hvor økonomi, samfund og virkelighed smelter så tydeligt sammen som ved et valg. Netop derfor er et valg en oplagt anledning til at arbejde med investering i undervisningen – uanset om du underviser i samfundsfag, matematik, virksomhedsøkonomi eller erhvervsøkonomi. Tankerne bag kan
Økonomisk dannelse i praksis på Rosborg
Læs artiklen på svensk her På Rosborg Gymnasium & HF i Vejle summer klasselokalerne i disse uger af noget, der før i tiden normalt hørte hjemme hos folk med slips på børsens hektiske handelsgulv: råvarer, risiko, strategi og globale markedsbevægelser. 272 elever deltager lige nu i skolens årlige aktiedyst – et
Når porteføljeteori bliver til praksis – Aktiedysten på skemaet på universitetet
Tak for tilliden – vi er meget beærede over samarbejdet med Kenneth Schultz og SDU Business School om en version af Aktiedysten, der er direkte koblet til finansieringsfaget. Erfaringen var klar: Det er forholdet mellem risiko og afkast, der afgør vinderen.Samarbejdet styrker det undervisningsprodukt, vi kan tilbyde – og er med
Hvordan motiverer man unge til at lære om investering og økonomi, når det foregår i et klasselokale – og ikke på TikTok?
Sammen med Mulernes Legatskole har vi fået lov til at komme helt tæt på undervisningen, hos Thomas Bloch i forbindelse med Ung Aktiedyst. Her får du et ærligt indblik i, hvordan de arbejder med økonomi i praksis. Kæmpe ros til skoler som Mulernes Legatskole, der tager økonomi seriøst og gør finansiel dannelse
Aarhusskole slår resten af landet i Skolernes Aktiedyst: Overrasket med brunsviger og 10.000 kroner til klassekassen
Mere end 100 klasser fra hele landet har hen over efteråret investeret en fiktiv million gennem Skolernes Aktiedyst og været gennem et læringsforløb med Fynske Bank som partner. På den måde har skolerne sat opsparing, investering og økonomisk ansvarlighed på skoleskemaet, og for nylig blev 8.Y på Forældreskolens i Aarhus overrasket
Syv finske gymnasier sætter nu fokus på økonomisk dannelse
Det smukt beliggende Vasa Gymnasium i Österbotten danner rammen om en særlig tema-uge, når elever fra syv finske gymnasier, fra 7.-11 april, skal lære en masse om privatøkonomi. Og temaet er allerede skudt i gang med en stor dyst på Aktiekampen (den svenske version af Aktiedysten), hvor eleverne lige nu konkurrerer
