Skolernes Aktiedyst på Fyn 2023 går i gang den 23. oktober, og vi er her for at guide dig gennem de vigtigste oplysninger. I denne fase af forløbet, kæmper alle hold om at komme i top 5, for at kvalificere sig til finalen.
Konkurrencen har et klart formål, der er at give eleverne en hands-on oplevelse af, hvad det indebærer at handle på aktiemarkedet. Gennem konkurrencen får de mulighed for at udforske økonomiske beslutninger i en realistisk kontekst og lære vigtige lektioner om risikostyring.
Sammen med det lærings materiale I finder her på undervisningssiden, håber vi at I bliver klædt godt på til at forstå investeringens forunderlige verden.
Sådan får du dine elever med på holdet:
- Vi sender et link til den mailadresse der har tilmeldt sig konkurrencen. Hold øje med mailindbakken.
- Linket er en invitation til at du kan tilmelde dig holdet, men fungerer også som det link du skal sende til dine elever.
- Elever tilgår linket og tilmelder sig jeres hold.
NB: Der er på alle spil en profil der hedder “Aktiedysten“. Denne er blot for at vi kan give jer den bedste support undervejs og vil ikke have effekt på jeres score.
Sådan foregår konkurrencen:
- Dysten kører i perioden 23. oktober til den 22. november.
- Hver klasse har sin egen aktiedyst, som fungerer som jeres hold. På holdet har hver elev sin egen portefølje med 1 mio. fiktive kroner. Det er tilladt at gå sammen 2 og 2 om en portefølje, der skal bare minimum være 3 porteføljer pr. hold
- Gennemsnittet af alle porteføljerne / eleverne på jeres hold, vil være det tal, der holdes op imod de andre hold.
- De 5 klasser med den største gennemsnitlige vækst i perioden 23. oktober til den 22. november, er dem der kvalificerer sig til finale arrangementet den 14. december, hos Fyens Stiftstidende.
NB: De 5 øverste hold vil blive bedt om at indsende materiale til juryen og det er dem der vurderer vinderholdet. Materialet har I modtaget på mail, men kan også tilgås her.
Spillet opsættes på disse parametre:
- Kapital: 1. million fiktive kroner pr. spiller / portefølje
- Handelsvolumen: Ja (hvad er handelsvolumen? klik her)
- Max beløb: nej
- Kurtage: 0,15%
- Markeder: Danmark, USA, Tyskland, Sverige, Finland, Island
Sådan bruger du aktiedysten
Anna-Sophie Hartvigsen fra Female Invest forklarer her, hvordan du bruger Aktiedysten.
Brug for hjælp?
Vi står altid klar til at hjælpe jer, så tøv ikke med at tage fat i os på info@aktiedysten.dk.