Risiko er et af de sværeste – og vigtigste – begreber at arbejde med, når man introducerer investering i undervisningen.
For risiko handler ikke kun om tal og afkast, men om valg, konsekvenser og usikkerhed.
I Aktiedysten er der flere funktioner og tilpasninger, som kan hjælpe dig med at gøre risiko konkret for de studerende. Her har vi samlet fire centrale funktioner og fem didaktiske greb, som vi har set mange undervisere, bruger til netop det.
Funktioner, der synliggør risiko:
Maksimum beløb pr. handel
Ved at fastsætte et maksbeløb pr. handel bliver det sværere at satse stort på én enkelt beslutning. Det tvinger eleverne til at fordele deres investeringer og overveje, hvordan de håndterer risiko over tid frem for i ét øjeblik.
Begrænsningen understøtter en mere balanceret tilgang, hvor fokus flyttes fra hurtige sats til bevidste valg og risikospredning
Porteføljediversifikation:
Diversifikation – eller risikospredning – er et helt centralt princip i investering.
Ved at angive regler for, hvordan en portefølje skal sammensættes med krav om flere aktivtyper, bliver spillet mere realistisk og balanceret.
Samtidig opstår der helt automatisk en faglig samtale:
- Hvorfor må man ikke samle alt ét sted?
- Hvad sker der, hvis én del af markedet falder?
- Hvad betyder det at “sprede sin risiko”?
Her bliver risiko ikke noget abstrakt, men noget eleverne mærker konsekvensen af i deres egne valg og hvor spillet illustrerer, hvis kravene ikke er opfyldt.
Du kan læse mere om denne funktion her.
Risiko-justerede afkast
I investering er højt afkast ikke nødvendigvis lig med et godt valg. Hvis afkastet er opnået ved at tage meget høj risiko, ser billedet pludselig anderledes ud.
Risiko justerede afkast giver mulighed for at tale med eleverne om:
- forskellen på held og strategi
- om høj risiko altid er ønskværdig
- hvorfor to porteføljer med samme afkast ikke nødvendigvis er lige gode
Det åbner for vigtige samtaler om, hvordan man vurderer beslutninger – ikke kun resultater.
Funktionen udbydes kun via bestilling over mail. Kontakt os på info@aktiedysten.dk, for at tilføje det til jeres spil.
Flere markeder og aktiver:
Ved at åbne for flere markeder og aktivklasser (aktier, obligationer, råvarer m.m.) får eleverne mulighed for reelt at arbejde med spredning.
Det giver anledning til at tale om:
- at forskellige markeder reagerer forskelligt på de samme begivenheder
- at risiko ikke er ens på tværs af aktivtyper
- hvorfor flere valgmuligheder både kan være en styrke og en udfordring
Didaktiske tilpasninger, der forstærker læringen
Justér spillets længde
Spillets varighed har stor betydning for risikoadfærden.
- Korte spil giver ofte højere risiko og mere spekulation
- Længere spil giver plads til tålmodighed og langsigtede overvejelser
Ved bevidst at vælge længden kan du styre, hvilken type risiko eleverne arbejder med.
Begræns startkapitalen
Ved at sætte startkapitalen ned – fx til 10.000 kr. – bliver hver beslutning mere betydningsfuld. Når der er færre midler at investere for, stiller det større krav til elevernes overvejelser om risiko, prioritering og konsekvenser.
Små beløb giver et mere realistisk indblik i, hvordan begrænsede ressourcer skærper behovet for gennemtænkte valg.
Beløn viden:
Risiko handler ikke kun om de valg, eleverne træffer i spillet, men i høj grad også om deres forståelse af, hvorfor markeder bevæger sig, som de gør.
Et effektivt greb er at opsætte små quizzes eller korte vidensopgaver om fx risiko, markedsadfærd og usikkerhed – og belønne eleverne for deres faglige indsigt frem for deres afkast. Belønningen kan fx være ekstra fiktiv kapital i spillet.
Et konkret eksempel kan være at udlodde 100.000 ekstra fiktive kroner til den elev eller gruppe, der laver den bedste fremlægning af, hvorfor markeder nogle gange reagerer kraftigt på politiske udmeldinger. Her belønnes forståelse, refleksion og formidling – ikke held.
Start med elevernes risikoprofil
Inden spillet begynder, kan eleverne arbejde med deres egen risikoprofil.
Det giver et stærkt udgangspunkt for:
- at sætte ord på egne præferencer
- at sammenligne forventninger med faktiske valg
- at evaluere, om de har handlet i overensstemmelse med deres egen strategi
På Aktiedysten findes en risikoprofil, som kan bruges som fælles reference i klassen.
Det vigtigste greb: Tal med eleverne om risiko
Elever ved godt, at risiko findes. Men i et marked fyldt med finfluencere og hurtige råd er netop denne samtale måske den vigtigste læring af dem alle.
Ved løbende at tale om risiko i spillet:
- bliver investering sat i perspektiv
- får eleverne et mere nuanceret sprog
- skabes der bevidsthed om, at det en dag handler om rigtige penge
Eksempel: Sådan kan du sætte en dyst op med fokus på risiko
Nedenstående er et forslag til et simpelt forløb, hvor risiko er det centrale læringsfokus. Opsætningen kan justeres efter niveau og fag.
Forløbet handler ikke om at “vinde spillet”, men om at give eleverne et sprog for valg, usikkerhed og konsekvenser – i et miljø, hvor de kan eksperimentere uden økonomisk risiko.
Spilopsætning (eksempel)
- Startkapital: 50.000 kr.
- Varighed: 6–12 måneder
- Maks. beløb pr. værdipapir: 20 % (ca. 10.000 kr.)
- Handelsvolumen: Ja
- Handelsgrænse: Nej
- Kurtage: 0,15 %
- Risikojusteret afkast: Grundskole: Nej, Gymnasie og videregående: Ja (med kort introduktion)
- Data og analyse: Ja
- Porteføljediversifikation: 50 % aktier, 20 % obligationer / ETF, 20% råvarer
- Markeder og aktiver: Alle – dog ikke krypto
Didaktisk forløb
1. Forberedelse
- Giv en introduktion til investering med særligt fokus på risiko
- Lad eleverne tage deres risikoprofil før start og notere resultatet
2. Lad dysten starte
- Start spillet og lad eleverne lave deres første investeringer
- Efter et par uger samler du op i undervisningen:
- Hvordan har porteføljerne udviklet sig?
- Hvilke overvejelser har eleverne haft?
- Hvor er der taget mest risiko – og hvorfor?
- Afslut med en vidensopgave eller fremlæggelse, hvor du belønner indsigt med ekstra fiktiv kapital
3. Efter spillet
- Lad eleverne tage deres risikoprofil igen
- Sammenlign med profilen fra starten:
- Har deres risikovillighed ændret sig?
- Matcher deres valg den strategi, de troede, de havde?
Læs også
- Erfaringer fra klasselokalet: Det der motiverer eleverne
I Aktiedysten arbejder vi bevidst med at gøre vores formater omkring konkurrence sund, faglig og inkluderende. Det betyder, at fokus ikke kun er på resultatet, men på processen undervejs. Når… Læs mere: Erfaringer fra klasselokalet: Det der motiverer eleverne - Sådan kan du give eleverne et sprog for verdenssituationen
De studerende møder hver dag en verden præget af usikkerhed. Nyheder om krig, inflation, politiske beslutninger og økonomiske udsving fylder i medierne – og i deres bevidsthed. Her kan aktiemarkedet… Læs mere: Sådan kan du give eleverne et sprog for verdenssituationen - Sæt fokus på risiko: 4 funktioner, 5 greb og 1 spil eksempel
Risiko er et af de sværeste – og vigtigste – begreber at arbejde med, når man introducerer investering i undervisningen. For risiko handler ikke kun om tal og afkast, men… Læs mere: Sæt fokus på risiko: 4 funktioner, 5 greb og 1 spil eksempel - To nye undervisningsforløb til samfundsfag og matematik – Ude nu!
Hvad sker der, når elever ikke bare læser om økonomi og matematik, men faktisk oplever det i praksis? Med Aktiedystens to nye grundskoleforløb i samfundsfag og matematik får eleverne lov til at arbejde som rigtige markeds-… Læs mere: To nye undervisningsforløb til samfundsfag og matematik – Ude nu! - Beløn dine elever direkte i Aktiedysten – og gør læring mærkbar!
Leder du efter en måde at give din aktiedyst et ekstra dimension og motivere deltagerne? Så kunne funktionen “Udbetal / fratræk kapital”, være noget for jer. I Aktiedysten kan du… Læs mere: Beløn dine elever direkte i Aktiedysten – og gør læring mærkbar!
