I har gennemgået en spændende og lærerig rejse, og nu er det tid til at vise, hvad I har lært i finalequizzen.
Du finder quizzen lige her, og koden vil blive sendt til jeres holdkaptajn
Besvarelsen skal være udfyldt og afleveret senest den 6.december, som er dagen efter spillet er slut. – Så regner du med at ende i top-20, så er det med at udfylde 😉
Konkurrencen har to centrale læringsmål:
- Forståelse for risiko.
- Forståelse af de aktiver, I investerer i.
Der er meget at lære om aktiemarkedet, og som Aktieanalysechef Jacob Pedersen har nævnt i en af videoerne på leaderboardsiden, er det en kunstart at kunne forudsige, hvordan en aktie vil performe i fremtiden.
I løbet af konkurrencen har vi taget højde for jeres risikojusterede afkast for at sikre, at risikoen er en vigtig del af vurderingen. I har også haft adgang til masser af information om aktiverne – en god forberedelse til at forstå de virkelige investeringer, hvor man altid skal huske på, at der er en risiko for at tabe rigtige penge.
Quizzen tager 7 – 15 minutter at besvare, hvor vi har udvalgt en række spørgsmål, som tester noget af den viden, I har fået undervejs. Der er tre typer spørgsmål, og juryen vil vurdere jeres svar og tildele point.
Juryen består af:
- Jacob Pedersen – Aktieanalysechef hos Sydbank
- Janni Holleufer – Lektor og Studievejleder HHX
Sådan fungerer det
Vinderne af konkurrencen vil blive udvalgt ved at sammenholde jeres placering i spillet med jeres svar i denne quiz.
- I tager de point, I har opnået, med videre til quizzen. Den placering, I har i dysten, afgør, hvor mange point I får. 1. plads = 20 point, 20. plads = 1 point.
- I kan hente op til 20 point i quizzen ved at besvare spørgsmålene.
Quizzen består af 3 kategorier:
- 2 spørgsmål omkring jeres strategi (op til 6 point)
- 5 hv. spørgsmål (op til 5 point)
- 3 scenarier (op til 9 point)
I kun kan udfylde én formular, og den skal løses sammen som hold.
Vær opmærksom på, at pointene først vil blive offentliggjort, når den endelige vinder er fundet.
Vi ønsker jer alt held og lykke – og glæder os til at se, hvordan I klarer jer!
De bedste hilsner,
Sydbank og Aktiedysten