oktober 23, 2023

Kære lærere og elever

Så er SKOLERNES AKTIEDYST 2023 i gang! I dag åbner spillet, og vi kan næsten ikke vente med at se jeres klasser i aktion i den kommende måned!

Der er taget hul på første fase, hvor alle hold er i gang med, at kæmpe om at blive blandt top 5. Linket som skal bruges til oprettelse af holdene, er sendt på mail til de tilmeldte klasser, så du og dine elever kan starte med at investere.

Vi er klar til at hjælpe dig og dine elever i gang og du kan altid kontakte os på info@aktiedysten.dk.

Tøv ikke med at udnytte denne mulighed.

Idé til opgave til klassen – Elevens risikoprofil og strategi

Når konkurrencen slutter, er der fem heldige og dygtige klasser, der kvalificerer sig til finalen. Disse klasser skal indsende materiale til juryen (se vedhæftet fil). 

Vi vil løbende sende små spændende opgaver, som du kan gennemgå med dine elever og som vil forberede jer til finalen. De følger samme logik som det materiale der skal sendes til juryen. Men bedst af alt, så vil opgaverne hjælpe eleverne med at forstå og kende sig selv, når de er på aktiemarkedet. Den første af tre opgaver er vedhæftet herunder.  

Du kan hente hele konkurrencens lærervejledning og indsendelse til juryen her

Må held og lykke følge jer i hele konkurrencen!
De bedste hilsner fra Aktiedysten, Fynske Bank og Fyens Stiftstidende.

Sådan bruger du aktiedysten

Anna-Sophie Hartvigsen fra Female Invest forklarer her, hvordan du bruger Aktiedysten.

Brug for hjælp?

Vi står altid klar til at hjælpe jer, så tøv ikke med at tage fat i os på info@aktiedysten.dk.