Biodiversitet: Handler om mangfoldigheden af planter, dyr og andre levende organismer i naturen. Når man taler om etik ved aktiehandel, kan det være vigtigt at tænke på, hvordan en virksomheds aktiviteter påvirker biodiversiteten og beskyttelsen af naturen.
Bæredygtighed: Bæredygtighed handler om at opretholde en balance mellem økonomisk udvikling, social retfærdighed og miljømæssig hensyntagen. Når vi taler om bæredygtighed i forbindelse med aktiehandel, refererer vi til investering i virksomheder, der arbejder aktivt med bl.a. bekæmpelse af fattigdom, fremme af ligestilling, beskyttelse af naturressourcer og fremme af ansvarligt forbrug og produktion.
Børs: Børsen er en form for markedsplads, hvor der i stedet for varer, handles med aktier og værdipapirer. I denne forbindelse, bruger man også udtrykket fondsbørs.
Etisk forsvarlig: Når noget er etisk forsvarligt, betyder det, at det er i overensstemmelse med god moral og værdier. Når man taler om etik ved aktiehandel, handler det om at investere i virksomheder, der agerer på en måde, som er ansvarlig og i overensstemmelse med etiske standarder.
Gennemsigtig beslutning: En gennemsigtig beslutning er en beslutning, hvor der er åbenhed og klarhed omkring, hvordan den er truffet, og hvilke faktorer der er blevet taget i betragtning.
Whistleblowerordning: En whistleblowerordning er en ordning, hvor personer kan rapportere mistænkelig eller ulovlig adfærd inden for en virksomhed.
Samfundsansvar: Hvordan virksomheder bidrager til samfundet og tager hensyn til sociale og miljømæssige forhold. Det kan inkludere at støtte lokale fællesskaber, respektere menneskerettigheder og arbejde for en mere bæredygtig fremtid.