Aktiedysten kan være et brugbart redskab til undervisning i samfundsfag i folkeskolen og gymnasiet. Sammen med adjunkt i samfundsfag på læreruddannelsen, Daniel Panduro, har vi formuleret fem gode råd, der kan hjælpe dig som underviser med at bygge et sjovt og spændende forløb til dine elever.
Samfundsfag i folkeskolen og gymnasiet er i høj grad udfordret af, at økonomi for mange skoleelever virker fjernt og svært. Aktier er en vigtig del af samfundets økonomiske opbygning, men det er altså svært for eleverne at blive klogere på.
Men gennem spil, hvor eleverne får direkte erfaringer med handel af aktier, kan Aktiedysten være med til at gøre meget teoretiske og abstrakte begreber som aktiehandel, det økonomiske kredsløb, risikospredning, afkast og kurtage mere konkrete og dermed lettere at forstå for eleverne.
Spilelementet er samtidig med til at fange elevernes interesse, og det giver grundlag til at tale om aktier sammen med eleverne på en helt ny måde. Du vil sandsynligvis opleve, at flere af dine elever vil bruge noget af deres fritid på at følge med i aktiemarkedet.
Det er vigtigt at pointere, at vi ikke laver aktiedyst for at alle elever skal være aktiespekulanter. Vi laver aktiedyst, fordi eleverne skal have en forståelse for, at det at reinvestere nogle af de penge, man tjener, kan være en indtægt, og det er samtidig et redskab til at allokere samfundets ressourcer til de rigtige virksomheder.
Men hvordan skal du som underviser bære dig ad, hvis du overvejer at bruge aktiedysten.dk i undervisningen? Her kan du læse fem gode råd, der kan hjælpe dig til at få det bedst mulige forløb med aktiedysten i samfundsfag.
Rådene er skrevet i samarbejde med Daniel Panduro, adjunkt i Samfundsfag på Københavns Professionshøjskole.
1. Forklar eleverne, hvad aktier er
Aktiedysten.dk er især et nyttigt redskab i forbindelse med et økonomiforløb i samfundsfag. Aktiedysten anbefaler, at man som det første, inden man opretter et spil med eleverne, sætter tid af til at forklare eleverne de grundlæggende og vigtigste begreber inden for aktier.
Gør man ikke det, risikerer man blot, at eleverne ender med uovervejet at investere i tilfældige aktier. Det er måske også meget sjovt for eleverne, men det er ikke formålet med øvelsen. Der er et læringsperspektiv og et myndiggørelsesperspektiv i det at spille aktiedyst.
Du kan som udgangspunkt bruge to eller tre uger på at forklare dynamikkerne i aktiemarkedet, men det er op til dig selv, hvor dybt du vil gå ned i det. Hvor lang tid, det giver mening at bruge, afhænger også af, hvilke elever du har. Nogle elever har i forvejen en forståelse for aktier, som følge af at deres forældre selv investerer. For andre er det mere fremmed, og dér må du sætte mere tid af.
I forbindelse med opstartsforløbet kan du med fordel afspille en film, som forklarer aktiemarkedet, besøge en bank, eller invitere en ekspert (ex en bankperson) ind i klassen, der kan fortælle lidt om nogle af de overvejelser, de gør sig, når de handler med aktier. Du kan finde passende videomateriale på mitCFU.
Det er vigtigt, at man sætter eleverne ind i aktier, inden man går i gang med spillet, men det er også vigtigt, at man lader dem gøre sig nogle erfaringer med at handle med aktier, før man rigtig fylder teori på. Aktier er forbundet med risiko i den virkelige verden, derfor anbefaler vi, at du i takt med forløbet afholder løbende læringsmoduler, hvor du introducerer eleverne til nye begreber og funktioner på markedet.
2. Forløbet skal være langt nok
Hvor lang tid skal man så bruge på et forløb med aktiedysten?
Vi anbefaler, at man sætter mellem tre og seks måneder af til et spil. To uger er ikke nok, hvis man rigtigt skal have en forståelse for bevægelserne på aktiemarkedet.
Det er dog vigtigt, at der er en slutdato på spillet. Eleverne skal helst have noget at se hen imod, og der giver utrolig meget til spillet og elevernes motivation, at der udpeges en vinder til sidst.
Det kan være en god ide at lave et diplom eller anden fysisk præmie til vinderen.
3. Følg med i spillet og hjælp dine elever med at analysere resultater
Seks måneder er lang tid i konteksten af et skoleår. Derfor skal du heller ikke bruge 45 minutter i hvert eneste modul på at snakke om aktiedysten.
Du kan i stedet gøre det til et fast element i undervisningen, hvor du i begyndelsen eller slutningen af hvert modul bruger fem eller ti minutter på at kigge på stillingen. Når du løbende kigger på stillingen, har eleverne også et ekstra incitament til at gøre sig umage og samtidig reflektere over, hvorfor de handler med specifikke aktier.
Tjekker du ikke ind løbende, er der risiko for, at nogle elever giver op, fordi de ikke kan overskue det.
Når du åbner for stillingen, kan du kigge efter, om der har været nogle bemærkelsesværdige bevægelser blandt eleverne, som du kan sætte i fokus.
Du kan eksempelvis fremhæve en elev, der har rykket sig flere pladser op i stillingen i den forgangne uge. Spørg eleven, hvad hun gjorde for at lave det her ryk. Hvad var overvejelserne bag de køb og salg af aktier, der fungerede godt? Er der nogle forhold ude i verden, som har spillet en faktor i, at nogle aktier er faldet eller steget? Det handler om at støtte eleverne i at lave investeringsanalyser på et helt grundlæggende niveau.
Hjælp dem med at finde gode forklaringer på, hvorfor det er gået, som det er gået.
Efter de fem til ti minutter er gået, kan du gå videre med den planlagte undervisning.
4. Giv eleverne nok midler at spille med
Nu har du fået nogle råd til, hvordan du kan bygge forløbet op. Men hvordan skal du sætte indstillingerne i spillet, så eleverne har de bedste forudsætninger for et sjovt og læringsrigt forløb.
Når du skal beslutte, hvor mange midler eleverne skal have at købe for i jeres spil, så er det vigtigt, at du giver dem nok. En del af øvelsen ligger nemlig i at prøve en hel masse forskellige aktier af og have en forholdsvist bred portefølje, så elevere kan følge med i så stor en del af markedet som muligt.
Hvis du giver dine elever relativt få midler, kan de kun købe få aktier, og det giver dem en dårlig spiloplevelse.
Du kan med fordel tildele hver elev én million kroner at handle for. Det er også lidt sjovt at give sine elever en million kroner. Hvor meget eleverne præcist skal have at handle for, må du selv vurdere, men det er nødvendigt, at der kommer nogle 0’er på.
5. Begræns markedet
Til sidst er det vigtigt, at du som lærer afgrænser mulighederne i spillet, så det ikke bliver for uoverskueligt for eleverne. Du kan for eksempel indstille spillet således, at du i denne aktiedyst alene kan købe danske og amerikanske aktier.
Du kan med fordel anvende det danske og amerikanske marked, for dem kender de fleste, men det kan være, at der er andre markeder, som egner sig bedre til dine elever.
Det er vigtigt, at du som lærer ikke arbejder med et marked, du ikke selv forstår. Især kryptomarkedet er i særdeleshed volatilt (har store udsvingninger i pris). Man bør derfor være meget forsigtig, hvis man sætter sine elever til at arbejde med krypto.
Aktiedysten kan også bruges i matematikundervisningen til læring med eksempelvis procenter, statistikker afkodning af grafer m.m. Har du konkrete ideer til, hvordan man kan bruge Aktiedysten.dk til at lære matematik, er du velkommen til at skrive til msdatkompress.dk
