september 26, 2025

I Skolernes Aktiedyst får du en fiktiv million og adgang til aktiemarkedet. Du kan købe og sælge aktier, råvarer, fonde og mere – og se din portefølje vokse (eller falde). Det ligner et rigtigt aktiespil.
Men alligevel er det ikke den med det største afkast, der nødvendigvis vinder.

Hvorfor nu det? 😀

Selvfølgelig er det fedt at se sin investering stige. Men Skolernes Aktiedyst er ikke bare et spil om hurtige gevinster – det er en læringskonkurrence.

Målet er ikke at satse alt på én aktie og håbe på held.
Målet er at forstå, hvordan investering fungerer.

  • Hvad er risiko?
  • Hvordan tænker man strategisk?
  • Hvorfor stiger eller falder aktier?
  • Hvordan undgår man at blive snydt?

I virkeligheden foregår investering over mange måneder eller år. Men i Skolernes Aktiedyst har du kun én måned.

Og ja – du kan være heldig at ramme en aktie, der stiger hurtigt. Men det fortæller ikke så meget om, hvor god du er til at investere.
Det fortæller mest om held og timing. Derfor har vi valgt at sige:

Det største afkast alene er ikke nok til at vinde.

I stedet for kun at måle på afkast, samler du point på flere ting:

✔️ Jeres placering i dysten
✔️ Jeres strategi (beskrevet i “Hånden på kogepladen”)
✔️ Jeres svar i quizzerne om investering, risiko og kritisk tænkning

Det betyder, at den klasse, der både forstår markedet og tænker sig om, kan slå den klasse, der bare “går all in” på en enkelt aktie.

or at vinde Skolernes Aktiedyst skal I:

  • Tænke over, hvordan I investerer
  • Vælge en strategi og forsøge at holde jer til den
  • Forstå hvad I laver – og kunne forklare det
  • Vise, at I har lært noget undervejs

Det handler ikke om at blive ekspert – det handler om at blive klogere og tage de første skridt mod at forstå sin økonomi.

Kort sagt:

Skolernes Aktiedyst er ikke bare et spil. Det er jeres mulighed for at smage på aktiemarkedet og samtidig lære noget, I kan bruge resten af livet.

Og det er derfor, vi har lavet et pointsystem:
Så den klogeste klasse vinder – ikke bare den heldigste.